Introduktion og definitioner

Praksisfortællinger er fortællinger om centrale og udvalgte episoder fra pædagogisk praksis. De fortælles af praktikere, som de oplever episoden, med henblik på at blive klogere på praksis, at undersøge og udvikle den eller at formidle og dokumentere den.

 

Praksisfortællinger fortælles ikke altid ud fra overvejelser om, hvordan virkeligheden bør være eller ser ud, når den er pænest. De repræsenterer oplevelser, som deltagende eller observerende personer oplever som væsentlige, fordi de er eksemplariske for arbejdet, eller fordi de kalder på videre refleksioner. Praksisfortællinger repræsenterer hverdagsmæssig erfaring, og de fortælles også i hverdagslivets sprog. Fortællerne er personer, der som subjekter oplever og giver deres oplevelser videre gennem fortællingen.

 

Netop det subjektive præg er praksisfortællingens force. Praksisfortællingen viser, at vi tænker og oplever forskelligt, og den giver mulighed for at undersøge, hvori denne forskellighed består. Det er et vigtigt element i al kommunikation, hvilket uddybes i bogen Kommunikationskultur. Der er mulighed for perspektivmangfoldighed.

 

Undersøgelsen af forskelligheden kræver, at man forsøger at identificere sig med de personer, som fremstilles i fortællingen, og man får dermed mulighed for anerkendelse af den anden. Det kan man, fordi praksisfortællingen ikke er en neutral tekst, men har en følelsesmæssig og psykologisk dybde. Praksisfortællingen fortæller, men giver i sig selv ikke forklaringer, dem må man selv tænke sig til og eventuelt tilføje som efterfølgende refleksioner og analyse af fortællingen.

 

Praksisfortællingen rummer den kompleksitet og bevægelse, der kendetegner pædagogisk arbejde. Det kan den, fordi den er kontekstafhængig. Det væsentlige i fortællingen er ikke, at noget skete, men måden, det skete på, som Aristoteles udtrykte det. Dermed kan også andre handlemuligheder komme i spil og gøres til genstand for refleksion og afprøvning. Man får mulighed for at ændre retning. Det er tankevækkende, at selv den mest negative fortælling byder på denne mulighed. Læs mere i Pædagogiske praksisfortællinger.

 

 

Videre til fortællingens karakteristika